Bort tikker de øjeblikke som en kedelig dag er gjort af
Ødsler bort og spilder timerne på uoverlagt vis
Sparker et stykke jord rundt i din hjemby
Venter på nogen eller noget der skal vise dig vejen
Træt af at ligge i solen, blive hjemme og betragte regnen
Du er ung og livet er langt og der er tid at slå ihjel i dag
Og så en dag opdager du at ti år har paseret forbi dig
Ingen fortalte dig hvornår du skulle løbe, du missede startskuddet
Og du løber og du løber for at nå solen men den synker
Den ræser rundt for at komme op bag dig igen
Solen er den samme relativt set, men du er ældre
Dårligere vejrtrækning og en dag tættere på døden
Hvert år bliver kortere, det synes som om der aldrig er tid
Planer som enten kommer grundløst eller en halv side nedkradsede linjer
At holde fast i stille desperation er den engelske ånd
Tiden er gået, sangen er forbi
Troede jeg havde noget at sige
Hjemme, hjemme igen
Jeg kan godt lide at være her når jeg har tid
Når jeg kommer hjem kold og træt
Er det godt at varme mine knogler ved pejsen
Langt væk, på den anden side af marken
Bimlen fra jernklokken
Kalder de troende i knæ
For at høre de blødt udtalte magiske besværgelser