Hun spiller en melodi for dem, som gerne vil ignorere
Det faktum, at der er blevet blindt bedraget
Af dem, som prædiker og beder og belærer
Men hun halter bagefter og natten sprænges med latter
Men vov ikke at komme her, for at sige, at jeg ikke advarede dig
Om måden, din verden manipulerer
Og åh, hvor du stadig prøver at befale det hele
Hver eneste gang skifter på en eller anden måde
Og jeg er en skide kujon, men det er du altså også
Og løvens brøl, løvens brøl
Får mig til at undvige og skrige efter dig
Og jeg har aldrig rigtigt vidst, hvad jeg skulle gøre
Tja, jeg ville vel til tider ønske, at du var mere forudsigelig
At jeg kunne læse dig som en bog
For nu kan jeg kun gætte, hvad der sker efterfølgende
Ved at undersøge dit forsigtige smil
Og de gamle måde, gamle vinde blæser dig her tilbage igen
Og jeg er et fandens fjols, men det er du altså også
Og løvens brøl, løvens brøl
Får mig til søge ud og søge dig
Og jeg har aldrig rigtigt vidst, hvad jeg skulle gøre
Nogle gange ønsker jeg, at jeg kunne finde min rosmarinsbakke
Jeg ville sidde der og se på alle de forladte søer og synge
Og en gang imellem ville jeg synge en sang for dig
Som ville stige over bjergene og stjernerne og havet
Og om jeg ønskede det, ville det fører dig tilbage til mig
Og løvens brøl, løvens brøl
Er noget, jeg har hrt før
En børnefortælling, den ensomme jamren af en løves brøl