Tiden bliver ved at male min elskede
Splittede alle blomsterne i haven
Åh, skat, kom hjem, I engle bringer hende hjem
Imens står solen over højen
Han mindes den sommer hvor hun strålede
Forsvandt I haven grøn, og træernes sang hun fandt
Tiden bliver ved at male min elskede
Og haven bliver ved at synge den gamle sang
Åh, skat, jeg venter stadig i lyset
Og håber, at englene vil bære dig hjem
Den sang tog mørket I sin pote
Den bar hans kvinde I dens kolde favn
Og lagde hende for hans dør I silkekjole
Og håber, at englene vil bære hende hjem
Efterlader det hele med min eneste ven
Hendes skønhed var livløs på trappen
Åh, skat, jeg skal nok bære dig bort ud i havens fortælling
Men alt døde og blev til sten
Jeg lagde hende under den gamle eg
Og så den blomstre i al evighed
Tiden bliver ved at male min elskede
Og haven bliver ved at synge den gamle sang
Åh, skat, nu ved jeg, du er i lyset
Og maler alt med dine farverige sange
Imens står solen over højen
Hans skygge kastes ud I haven grøn
Forsvandt for evigt og uden en note
Og håber, at englene vil bære hende hjem
Tiden bliver ved at male min elskede
Splittede alle blomsterne i haven
Åh, skat, kom hjem, I engle bringer hende hjem