Af og til tænker jeg på, da vi stadig var sammen
Som da du sagde, at du var så lykkelig, at du kunne dø
Sagde til mig selv, at du var den rette for mig
Men følte mig så ensom i dit selskab
Men det var kærlighed, og det er en smerte, jeg stadig husker
Man kan blive afhængig af en bestemt slags vemod
Som opsigelse til det sidste
Altid det sidste
Så da vi fandt ud af, at vi ikke ville give mening
Tja, du sagde, at vi stadig ville være venner
Men jeg må indrømme, jeg var glad for, det var forbi
Men du behøvede ikke at vælge mig fra
Lade som om, det aldrig skette
Og at vi aldrig betød noget
Og jeg har ikke engang brug for din kærlighed
Men du behandler mig som en fremmed
Og det føles så hårdt
Du behøvede ikke at synke så lavt
Fik dine venner til at hente dine plader
For så at ændre dit nummer
Men det havde jeg vist ikke brug for
Nu er du bare en, jeg engang kendte
Nu er du bare en, jeg engang kendte
Nu er du bare en, jeg engang kendte
Af og til tænker jeg på alle gangene, du røvrendte mig
Men fik mig til at tro, at det altid var noget, jeg havde gjort
Og sådan vil jeg ikke leve
Fortolke hvert eneste ord, du siger
Du sagde, at du kunne lade være
Og at jeg ikke ville tage dig i at være besat af en, du engang kendte...
Men du behøvede ikke at vælge mig fra
Lade som om, det aldrig skette
Og at vi aldrig betød noget
Og jeg har ikke engang brug for din kærlighed
Men du behandler mig som en fremmed
Og det føles så hårdt
Du behøvede ikke at synke så lavt
Fik dine venner til at hente dine plader
For så at ændre dit nummer
Men det havde jeg vist ikke brug for
Nu er du bare en, jeg engang kendte
En...
Jeg engang kendte
Jeg engang kendte
En...
Nu er du bare en, jeg engang kendte