Skjøn Anna [English translation]

De røvere vilde stjæle burt

langt udi fremmede lande,

så stjal de og et Kongenbarn,

den jomfru hedde Skjøn Anna.

De førte hende til fremmede land,

en hertug søn tilhånde

For hende såmeget guld gav han,

den jomfru hedde Skjøn Anna.

Den var tilsammen i otte år,

syv sønner tilsammen monne fange;

for hendes dyd og ydmyghed,

så blev den Herre en konge.

Den Herre var af Meklenborg Land

af fyrstelig blod og stamme,

Kongens datter af Engeland

var solgt han sig tilhånde.

Der otte år forgangne var,

hun kunde det mærke og kjende,

At han vilde sig en anden fæste,

forlade vilde han hende.

Skjøn Anna går for hans moder at stå:

Moder, hun sagde, frue!

Vil I Eders søn bede om,

at han vil mig trolove?

Jo såmend det vil jeg så,

jeg vil det gjerne gjøre,

Han lover sig aldrig jo en jomfru

der mit han kjærer være.

Den fyrstinde gik for sin søn at stå:

Konning, hun sagde, Herre

Hvorlænge vil du leve så

i Slegfred-levnet mere?

Du skal love Skjøn Anna, din vin

din ægte-brud at være;

Jeg giver hende mine sønnere syv

til ægte-børn med ære.

Nei såmend, Moder! Gjør jeg ei,

hun er af fremmede lande

Hendes forældre kjender jeg ei,

Hun er mig solgt tilhånde.

Den Herre lod de breve gå ud,

ja bryllups-breve skrive,

En anden fæster sig til brud,

hans dronning skulde blive.

Skjøn Anna står i højeloft,

hun hørte de ridderes roste,

Give det Gud i Himmerig,

Mit hjerte måtte briste!

Skjøn Anna står i højeloft

hun hørte de riddere bolde,

Hjelp nu Gud Fader i Himmerig,

jeg måtte min kjærest beholde.