[Melussina]:
Kom her, dit hår er jo helt rodet sammen
[Dina]:
Det' det jo altid
[Melussina]:
Min elskede Dina – du er min datter,
Alt hvad du føler, mærker jeg helt
Hvert ord og hver tavshed taler jo til mig
Alt hvad du skjuler – alt har vi delt
Jeg ved at verden er hård mod Skammerens Datter
Husk jeg var også ensom engang
Og når du græder alene, lydløst i mørket
Hører mit hjerte din ensomme sang
Min elskede Dina – kræften vi bærer
Den er en gave – men! Den har magt
En kræft der kan læse menneskers hjerter
Hvem de har svigtet – ødelagt
Jeg ved at verden er hård mod skammerens datter
Du er en pige – alt, alt for ung...
Men når jeg mærker din styrke, ser dine øjne...
Ved jeg din byrde – bli'r aldrig for tung
Ingen skal ynke Skammerens Datter
Skammerens Datter, du er mit barn!