Per Nilen han drager sin jolle til land
han siger, at Tropman skal gør'en i stand,
men Tropman han er ingen nar,
venner, tro I kun mig
per Nilen slet ingen penge har.
Nu går han og græmmer sig hver dag, den mand,
fordi han har draget sin jolle på land.
Nu kan han ikke mer grave sand.
Venner, tro I kun mig.
Per Nilen er en ulykkelig mand.
Halvfjerde mark ta´er han for et læs sand,
jeg tror fast, den mand har mist´ sin forstand,
thi intet sted er sand så dyr,
venner, tro I kun mig.
Per Nilen er en fandens fyr.
Nu tror jeg, at jeg vil ende min sang,
jeg frygter ellers, hun bliver for lang.
Nu turen står Per Nilen til,
venner, tro I kun mig.
Til gengæld han synger, hvad pokker han vil.