Du' så følsom, krænket, normal
Jeg' så i live, for meget psykopat
Du' så forarget, forevigt forsmået
Forurettet, forulempet, hva' fuck er det for noget?
Ku' spørge om det samme, når du siger
"Hva' fanden er der galt med dig?"
Dig og din indigneret offermentalitet
Ska' vi vær så androgyne, vi hverken slås eller knepper
Før du tør være dig selv og tænde op hva', der tænder?
Jeg, åh, jeg ville gerne
Tænde, tænde din lanterne
Indtil alt er fortiet
Så længe vores lagen ikke det ligger
Silkeblødt hen over liget
Men hvem fanden har fortalt dig om livet
Bitch, ved du ikk', lortet, det gør ondt?
Knojern og sten ka' brække min' ben
Men aldrig hva', der kommer ud af din mund
Jeg holder min kæft, når mit våben er stumt
For du' så skrøbelig, det' fucking utålelig
Helt bange for, ikk' at gå lige
Er der ingen tilbage, der tør vove lidt?
For tænk, hvis det ikk' blev præcis, som du ønsker det
Bitch, kom med mig, la' mig fuck' dig i følelserne
For jeg-jeg-jeg-jeg-jeg ville gerne
Tænde et fucking lys i det hoved, så du ikk' er sorthvidt i skærmen
Vi ku' tage episoder i dine sansers vold, indtil du ku' mærk' dem
Hvis du ikk' var så skræmt fra vid og sans, ville du måske være værdig
Helt ærligt, ja
Helt ærligt, helt ærligt, ja
Helt ærligt, helt ærligt, ja
Åhuhåh, åhuhåh
Røvhuller lever for evigt, røvhuller lever for evigt
Åhuhåh, åhuhåh
Røvhuller lever for evigt, så må jo blive et smukt lig
Åhuhåh, åhuhåh
Røvhuller lever for evigt, røvhuller lever for evigt
Åhuhåh, åhuhåh
Røvhuller lever for evigt, så må jo blive et smukt lig