Å, ola, ola, min eigen unge.
Kvi la du på meg den sorg så tunge?
Eg tenkte aldri du brydd`deg om
A narre meg som du så var ung.
Å mang en tår på m1 kinn ha runne,
Eg tenkte vetet det hadde sprange,
Å eg har gråte så mang ei tar,
Som det er dagar I tusind år.
A mang ein gong ha eg sete sukka,
Å mang ein gong ha eg tårer turka,
Å mang ein gong ha eg tenkt med meg:
Va eg så rik at eg åtte deg.
Ja, kjaerligheita ho kan.Bedrøve,
Gud baere den som skal få ho prøve.
Ja, kjaerligheita ho er så heit,
Ho smertar sârar`hell noken veit.