Husker du da du var lille
med dine drømme, bundet til din pude
husker du da du var i stand til
at føle dig glad med lidt
og en total banal gestus
du lærte, hvilket ansigt
kærligheden havde
husker du nattene med snak
og placerede månen på himlen
med en tommelfinger, dækkede du den
som en brud bag sit slør
af sved, tårer eller hav
for os var det kuren for alting
saltet
for at have det godt, tænker jeg på dig
for at have det dårligt, tænker jeg på dig og mig
fremtiden var smuk for os
jeg elskede dig og måske endda mere
et bål, som ikke brænder kan ikke slukkes
jeg ved ikke om du savner mig
du savner mig og du ved det ikke
En flod flyder og ligner livet
og vores lignede et bjerg
det er ikke sandt, det var bare frygt
for at møde den hårdeste del
men så hårdt som det kunne blive
det normale med dig blev
magi
Fremtiden var smuk for os
jeg elskede dig og måske endda mere
et bål, som ikke brænder kan ikke slukkes
jeg ved ikke om du savner mig
jeg savner dig og du ved det ikke
jeg elsker dig stadig og du elsker stadig mig
jeg kan ikke huske, hvorfor du ikke længere er der
jeg ved ikke om du savner mig
jeg savner dig og du ved det ikke
Jeg hader eventyr
og store slutninger fordi
det som tæller er
noget, som ikke har en slutning
tro det ikke
hvis nogen fortæller dig
det går over af sig selv
jeg savner dig og du ved det ikke
Fremtiden var smuk for os
jeg elsker dig stadig og du vil stadig have mig
vær glad og glem mig aldrig
jeg ved ikke om du savner mig
jeg savner dig og du ved det ikke
Du rev kærligheden fra min mund
men nu og da rører en kælling os