Jeg har snakket med damerne ude på rute
Jeg har suget tatoveringer til mig som har bragt verden til mine øjne
Forstået åbne døre
til den indviklede konstruktion af hvor god i morgen kunne blive
Været overhældt med eliksir for at dulme min smerte
Og sorte og hvide tanker har alle bøjet sig for mig
mens jeg har gået gennem deres uoplyste korridorer
Og svag som jeg er, er du som en engel der står ved min side
Når sorgen siger på mit navn
Ved jeg intet forbliver det samme
Jeg har talt med højt velansete mænd
I værelser altid hvide og min sjæl blev mørk ved deres ord
Blødt, liflig som kysende læber
Et kalejdoskop af ingen som helst trøst
Jeg har forhandlet min del med skæbnen og det hele
Uden forestillinger om udødelighed
Jeg rullede terningerne kompromisløst
Og fortabt som jeg er, er du min gode samaritan
Når sorgen siger mit navn
Ved jeg intet forbliver det samme