Ikke mere ubekymret latter
Stilhed fra nu af
Går gennem et tomt hus med tårer i øjnene
Her slutter historien, det her er farvel
Når jeg1 kender mig, kender dig
Der er intet vi kan gøre
Når jeg kender mig, kender dig
Vi er bare nødt til at se det i øjnene, denne gang er vi færdige
(Denne gang er vi færdige, denne gang er vi færdige
Denne gang er vi færdige, vi er virkelig færdige)
At slå op er aldrig let, ved jeg godt, men jeg er nødt til at gå
(Jeg er nødt til at gå denne gang
Jeg er nødt til at gå, denne gang ved jeg det)
Når jeg kender mig, kender dig
Er det det bedste, jeg kan gøre
Minder (minder), gode dage (gode dage), dårlige dage (dårlige dage)
De vil være (de vil være), med mig (med mig) altid (altid)
I disse gamle velkendte rum legede børn
Nu er der kun tomhed, intet at sige
Når jeg kender mig, kender dig
Der er intet vi kan gøre
Når jeg kender mig, kender dig
Vi er bare nødt til at se det i øjnene, denne gang er vi færdige
(Denne gang er vi færdige, denne gang er vi færdige
Denne gang er vi færdige, vi er virkelig færdige)
At slå op er aldrig let, ved jeg godt, men jeg er nødt til at gå
(Jeg er nødt til at gå denne gang
Jeg er nødt til at gå, denne gang ved jeg det)
Når jeg kender mig, kender dig
Er det det bedste, jeg kan gøre
1. Den lange udsagnsform har vi ikke på dansk, så jeg traf et valg for at gøre det bedst og mest mundret på dansk.