På Dovrefjell i Noreg bodde kjemper uten par,
dronning Ingeborgs brødre de alle var.
- Men hvem kan føre våre runer når vi selv ei må?
Det vare så mange ei kjempe bold
for kjemper så vare de alle tolv.
Den første kunne stille været med sin hand,
den andre kunne stanse det rennende vann.
Den tredje kunne svømme under vannet som en fisk,
den fjerde vantet aldri mat på sin disk.
Den femte han kunne under jorda gå,
den sjette han kunne på bølgetoppen stå.
Den sjuande han kunne på gullharpa slå
så alle ble fortrollet som lyet der på.
Den åttande bles ein forgyllande lur,
det knakad i berg og det rumlad i ur.
Den niande batt lindormen i graset den lå,
og den tiande trengte aldri søvnen å få.
Den ellevte han kunne gå over myr
og han kunne snakke med alle skogens dyr.
Den tolvte han var så vis ein mann,
han visste alt som hendte i fremmende land.
Ja det siger jeg for visst og det siger jeg for sant,
deres like fantes ei i Norriges land.
- Men hvem kan føre våre runer når vi selv ei må?
-Ja, hvem kan føre våre runer når vi selv ei må?