Jeg gik mig i lunden en sildig sommerkvæld
og tømte mig et bæger af sprudlende væld.
Men vogt dig, vogt dig, o min pige,
for elverkongen ser dig!
Da tonede luften af sang og strengespil,
tre hvide møer dansed i duggen dertil.
Nu vogt dig, vogt dig o min pige,
for elverkongen ser dig!
Som dunst over engen, så flygtig til at se,
de trende blev til en, og den ene til tre.
Nu vogt dig, vogt dig o min pige,
for elverkongen ser dig!