[Gramma Tala:]
Jeg kender en pige fra en ø
Hun skiller sig ud fra mængden
Hun elsker havet og sit folk
Hun gør hele sin familie stolt
Til tider synes verden at være mod dig
Rejsen efterlader måske ar
Men ar kan heale og afslørre præcis
Hvor, du er
Dem, du elsker, vil forandre dig
Det, du har lært, vil lede dig
Og intet på jorden kan gøre
Den stille stemme inde i dig tys
Og når den stemme begynder at hviske
Du er nået så langt, Moana
Lyt, Moana
Ved du, hvem du er?
[Moana:]
Hvem jeg er?
Jeg er pigen, som elsker min ø
Jeg er pigen, som elsker havet
Det kalder på mig
Jeg er høvdingens datter
Vi nedstammer fra rejsende
Som rejste rundt verden over
De kalder på mig
Jeg har bragt os til der, hvor vi er
Jeg har rejst længere
Jeg er alt, jeg har lært, og mere til
Det kalder stadig på mig
Og kaldet er ikke derude, det er inde i mig
Det er som tidevandet; falder og stiger altid
Jeg bærer dig herhen i mit hjerte, du vil minde mig om
At komme hvad der komme må
Jeg kender vejen
Jeg er Moana!