Tidligt en morgen, inden solen stod op
Inden fuglene sang deres sange
Bjergtrolden friede til den fagre ungersvend
Hun havde en bedragerisk tunge
Herr Mannelig, Herr Mannelig, trolove mig
For det byder jeg så gerne
De kunne vel svare enten ja eller nej
Om De vil det eller ej
Til Dem vil jeg give tolv fine heste
Som går ude i rosendelund
Aldrig har der været en sadel oppe på dem
Ej hellere bidsel i munden
Til Dem vil jeg give tolv møller
Som står mellem Tillø og Ternø
Stenene er af den rødeste guld
Og hjulene sølvbeslaget
Til Dem vil jeg give et glitrende sværd
Som klinger som femten guldringe
Og kæmp med det som De vil
På slagsmarken skal du nok sejre
Til Dem vil jeg give en helt ny skjorte
Den bedste, som De vil have på
Den er syet af hverken nål eller tråd
Men vævet af hvid silke
Sådanne gaver ville jeg gerne tage imod
Hvis du var en kristelig kvinde
Men du er den værste bjergtrold
Af Nøkkens og djævlens stamme
Bjergtrolden ud af døren sprang
Hun rister og jamrer højt
Havde jeg fået den fagre ungersvend
Så ville jeg have mistet min plage
Herr Mannelig, Herr Mannelig, trolove mig
For det byder jeg så gerne
De kunne vel svare enten ja eller nej
Om De vil det eller ej