Heksen lyrics

1641,

en novembermorgen.

Tågen smyger sig om Ribe by

og om domkirkens klokketårn.

Tunger af ild

under horisontens mørke sky

og hanerne galer

over Ribe by

-og klokkerne, de ringer.

Alle sognets klokker ringer,

ringer for en ny dag.

Det er idag at heksen skal brænde,

brænde på sin stag.

Vognene skumler gennem byen

over broen ud over engens græs

de kører ned til bålet,

der er betalt for toogtyve læs

-og klokkerne, de ringer.

Og så kommer kærren ud,

kærren hvor hun står,

medens vinden blæser,

blæser i hendes hår.

Hun har været på pinebænken

hvor hver tap i hjulet tæller tiden ned,

der hvor helvede

er en evighed.

-og klokkerne, de ringer.

Heksen skal brænde! Heksen skal brænde!

Hun hører stemmerne, hun ser

alle disse ansigter som hun kendte

men ikke kender mer.

Hun har været på pinebænken

hvor hver tap i hjulet tæller tiden ned,

der hvor helvede

er en evighed

-og klokkerne, de ringer.

Der bliver stille, bålet knitrer

og røgen driver sort

hen over mængden der står og stirrer

ind ad helvedes port.

Så spredes de,

båndet der bandt

brister som ved et trylleslag

og der er et stort hul midt iblandt dem

som alle flygter fra

- og klokkerne, de ringer.

Så kalder domkirkens klokker

og alle søger derhen

til et sted hvor fælles skyld

bli'r til fælles retfærd igen.

Og kirkens klokker, de ringer

sjælene ind i sit favntag

og over de bøjede hoveder

velsigner præsten denne dag

-og klokkerne, de ringer.