Det har været en lang vej at følge
Har været der, og væk i morgen
Uden at tage afsked med gårsdagen
Er de minder som jeg bærer stadig gyldige?
Eller har tårerne udtværet dem?
Måske ved den her tid i morgen
Holder regnen op med at følge med
Og tågen udtoner til endnu en dag
Et sted derude bliver noget ved med at kalde
Tager jeg hjem?
Kommer jeg til at høre nogen
Der synger trøstesange til den stille måne?
Nul gravitation
Hvordan er det? (Er jeg alene)
Er der nogen på den anden side af disse tunge, smertende føder?
Alligevel bliver vejen ved med at fortælle mig at jeg skal fortsætte...
Noget trækker mig
Jeg kan mærke gravitationen af det hele