Jeg tror ikk' længere på missionen
Det føles som om at alt er tabt
Vi sidder her i glastårnet
Og tårnets fod' ødelagt
Vi vandt et slag med kugler og krudt
Men krigen har fortsat og livet udskudt
Vi drak champagnen, vi troede vi var i mål
Men kun dens kølige dulmen var det eneste vi opnåede
Nu sidder vi i vores mørke fængsel
Oppe under verdens smukke tag
Blandt fugle, skyer og længsel
Og ser dag bli' til nat bli' til dag
Alle ka' se vores ligegyldige indre
For glasset står som på ny
Og vi skriver kun digte
Om skyerne og om at fly
Nu mærker vi tårnet briste
Men først en dyb fornemmelse af tab
Så med fuld fart, vi la'r os kaste
Gennem himmelens blå gab
Vi vælter igennem vinden
I vores stille glaspalads
Selv tyngdekraften må forsvinde
Og kan ikk' holde os på plads
Første gang i tusind år
Ser man os med smil
For de her sidste timer
Har været allersmukkeste mil
Vi ska' ikk' bo i himlen
Nej, drømme er vores pæl
De eneste spir og tårne vi ska' bygge
Er de højeste drømme i vores sjæl'