Tro ei Venner,
Om du kjender
End dem aldrig så,
En af disse mine,
vogt dig du for dine,
tog den Gjente,
som jeg kjendte
Og tog Sigte på.
Han tog "Fuglen".
Jeg er Uglen
Siddende på Kvist.
Mange ere fløjne
Bort med blanke Øjne
Fra mig Gamle,
Som må famle
Uden Ro og Rist.