Og så skar hun linnedet itu
Hun vil glemme, hun vil glemme
Hun kan ikke bære det nu
Hun vil ikke have det tilbage
Det var ment til at blive vist for den
Som hun lovede, som hun lovede
Han som aldrig kommer igen
Den hun ikke vil have tilbage
Hun tager det, hun gav
Går ud i skumringen
Det skal ned i den sorte jord
Og hun ser mod himlen
Engang må han græde
Selvom ingen orker at tilgive
Hvad var hans kære ord værd?
De fik lov at dø i den sorte jord
Engang må han fatte
Hun græd, men så vil hun grine
Så vil hun danse på lette ben
Med en anden i månens skær
Ingenting kan blive som før
hun skla glemme, hun skal glemme
Kærligheden kan også ende
Den kan dræbes med svigt
Og så skar hun linnedet itu
Hun vil glemme, hun vil glemme
Hun kan ikke bære det nu
Hun vil ikke have det tilbage
Og hun tager hans falske gaver
Går ud i skumringen
Der i jorden skal den sove
Og hun ser mod himlen
Engang må han græde
Selvom ingen orker at tilgive
Hvad var hans kære ord værd?
De fik lov at dø i den sorte jord
Engang må han fatte
Hun græd, men så vil hun grine
Så vil hun danse på lette ben
Med en anden i månens skær
Engang må han fatte
Hun græd, men så vil hun grine
Så vil hun danse på lette ben
Med en anden i månens skær