Jeg har aldrig følt mig som en rigtig mand ligesom dig
Jeg har aldrig kunne tilgive mig selv efter jeg slog dig ihjel
Jeg tænker tit på dengang da vi var små
Vi drømte om at blive væk og lade tiden gå
Jeg tænker tit på dengang jeg blev mig selv
Men jeg tvang mig selv til at elske dig alligevel
Jeg har aldrig følt mig som en rigtig mand ligesom dig
Jeg har aldrig kunne se på mig selv efter jeg slog dig ihjel
Endeløse nætter som langsomt fortæller mig at vi aldrig finder sammen igen
Blodfyldte hænder der tilgivende blænder mig, men han kommer ikke igen