DUM

Den dreng er dum

Den dreng er dømt dum

Hver gang han åbner mund ville han ønske han var stum

Han er dum

Den dreng er dømt dum

Hver gang han åbner mund bli’r deres tæer krumme

Han er dum

Det’ deres dom

En til igen, der aldrig bli’r bøgernes ven

For han er dum

En til igen, der ikke ka’ holde på en pen

For han er dum

Den dag han kom ud og sku’ op på vægten

Var den eneste gang hvor alle var tilfredse med knægten

Kilo og højde godkendte mål

Far fandt cigarerne frem og råbte “Skål!”

For den lille optursgut

Så tro’de de det med målingerne det var slut

Men nej, første dag i skole:

Værsgo, her er dit bord og din stol

Og anden dag: Her er bogstavet A

Men først er der lige en lille test du ska’ ta’

Og derfra, målt og vejet nonstop

Røde lamper blinker når man ikke har hånden op

Men hans hænder tænker selv når de rammer et papir

Og gør alt andet end hvad læreren si’r

En hel verden skal tegnes og designes

Fri fantasi kan ikke lige point-beregnes

Og hvis det ikke gi’r nogen point

Så får skolen ingen penge så de siger: “Dumme dreng

Så’n noget lærer vi ikke her i skolen

Vi skal ikke bygge noget, for vi er ikk’ fra Polen

Vi skal ikke svede, for vi er ikke kines’

De holder aldrig pause for at skide eller spise

Vi ska’ være de vestlige voksne

Der tænker ud af boksen, for dér ligger bucks’ne!”

Så sagde han “Men”, så sagde de “Tys”

Så tog de en pen, så satte de et kryds:

Han var dum

[omkvæd]

Vi har ikk’ tid eller råd til at gøre dig klog

Men det gør ikk’ noget, du ska’ nok bestå

Vi skal ikke omkode dit lille hoved

Det ‘uden medicin eller elektrode

Vi timer bare at hver eneste test

Handler om den sidste side I har læst

Så si’r testen du er klog når du tager den

Selvom du intet ved om resten af verden

Sådan kan man opgradere

Så selv tabere får topkarakter

Så passer tallene i automaten

Så bli’r de så lallende glade inde i staten

Men det var ikke alle der tændte på det lal

Han rakte hånden op og spurgte til de tal:

Herr lærer, jeg vil gerne spørge - aha

Jeg har et regnestykke - aha

Det er ikke om kroner og ører - aha

Det ‘om min egen lykke - aha

Hvis vi ta’r bredden på mit smil

Gange temperaturen på min indre ild

Fra dengang hvor den var et bål

Divideret med nu hvor den er nul

Hvad bli’r den så, den endelige sum?

Det ka’ ikk’ passe at jeg har regnet det ud, fordi jeg er jo

DUM...