Die Ballade von der Hester Jonas [Danish translation]

Nede i Gnadental var der en sag,

Der startede godt men ikke endte sådan.

Hester Jonas var gift med Peter Meurer,

Hun havde ru hænder og en ung krop.

Dagene var arbejde, nætterne var tomme

Og Hester havde drømme og drømte mere og mere.

Og om morgenen på Erft når hun skrubbede vasketøj,

Fortalte hun kvinderne, hvad der var i de drømme.

Der var vin i floden

Træerne bar brød

I Hamfeld blomstrede kirsebær

Som var røde om vinteren

Ingen sælgere kørte i biler

Ingen kjole kostede penge

Ingen behøvede at sulte

Ingen vej var for lang.

Kvinderne lyttede med smilende ansigter

Hesters drømme var smukke og skadede ingen

Og ved middagstid på markedet, hvor sælgere råbte,

Skete det at flere mennesker samlede sig omkring Jonas:

Byerne vil falde

hvor de rige kun er få

De fattige mennesker kommer

Til rigdom uden synd

Og fyrsten er der ikke længere

Ingen biskop og ingen Zar

Og om morgenen vil intet være

Som det var om aftenen

Mændene viste hende ofte et skævt smil,

Die klogeste sagde: Hester, du ødelægger det for dig selv.

Men om natten når de gik på det kølige græs, var de sultne,

Efter Hesters drømme og bad: Igen idag!

Så kom der en morgen to mænd fra byen

Og slæbte Hester Jonas for retten.

De snakkede om Gud, de snakkede om hende

De snakkede om syge mennesker og dyrs drømme.

Og de klemte hendes hals og brækkede hendes knogler,

Hele byen kunne høre Hester Jonas’ skrig i dagevis.

Og hun underskrev en tilståelse med sin krogede hånd

Og udskreg flere drømme, indtil hun kom på bålet.

Byerne vil falde

hvor de rige kun er få

De fattige mennesker kommer

Til rigdom uden synd

Og fyrsten er der ikke længere

Ingen biskop og ingen Zar

Og om morgenen vil intet være

Som det var om aftenen