Disse bjerge dækkede i tåge
er nu et hjem for mig
men mit hjem er lavlandene
og det vil de altid være
en dag vil du vende tilbage til
dine dale og gårde
og du vil ikke længere brænde
for at være våbenbrødre
Gennem disse felt af tilintedgørelse
baptisme af ild
har jeg set al din lidelse
idet kampene rasede højere.
og selvom de ikke sårede mig så meget
i frygten og larmen
forlod du mig ikke
min våbenbroder
Der er så mange verdener
så mange forskellige sole
og vi har kun denne ene verden
men vi lever i forskellige
Nu er solen i helvede
og månen rider højt
lad mig byde dig farvel
hver en mand skal dø
men det står skrevet i stjernelyset
og hver en streg på din håndflade
we er dumme som starter krig
mod vores våbenbrødre.