Jeg har kigget ind i spejlet så længe
At jeg er begyndt at tro, at min sjæl er på den anden side
Alle de små stykker, der falder, brister
Skår af mig
For skarpe til at sætte sammen igen
For små til at betyde noget
Men store nok til at skære mig i så mange stykker
Hvis jeg prøver at røre hende
Og jeg bløder
Jeg bløder
Og jeg
Jeg ikke trækker vejret længere
Tag et åndedræt, og jeg prøver at drag vra min ånds brøn
Atter en gang nægter du at drikke som et stædigt barn
Lyv over for mig
Overbevis mig om, at jeg har altid været syg
Og alt dette
Giver mening, når jeg får det bedre
Men jeg kende forskellen
På mig selv og mit spejlbillede
Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på
Hvem af os elsker du?
Så jeg bløder
Jeg bløder
Og jeg trækker
Jeg trækker ikke...
Bløder
Jeg bløder
Og jeg trækker
Jeg trækker
Jeg trækker
Jeg trækker ikke længere vejret