Jeg observerer min yndlings tilstand af dig, sovende,
dit hår er rodet, og på dit ansigt er der aftryk af puden.
Det er som morgenmad på en søndag.
I mellem dine små lege og dine store krige/kampe,
var vores kærlighed begrænset.
Ligesom søvn på en søndag..
Hvad end jeg gør bliver det ikke, bliver det ikke som det var før
Ingen får mig til at grine, ingen får mig til at græde, som dig (x2)
Det bliver nødt til at ende, det ved vi begge godt
men hvorfor er det så, at vi stadig græder begge to..
Hvad end jeg gør bliver det ikke, bliver det ikke som det var før
Ingen får mig til at grine, ingen får mig til at græde, som dig (x4)