O venner, ikke disse lyde!
Men lad os være mere behagelige
og være mere glad.
Glæde! Glæde!
Glæde, herlige gudinde,
funke fra Elysium,
vi betræder fro i sinde,
himmelske, din helligdom.
Ved din troldomsmagt fortones
tidens skranker, dagens tvang.
Alle mennesker forsones
af dit blide vingefang.
Du, som fik dit held at vinde
dig en ven, der holder ord,
du, som vandt en herlig kvinde,
bland din jubel i vort kor!
Ja – selv du, der blot kan fjæle dig hos én,
syng med i dag!
Den, det blev forment,
må stjæle sig med gråd fra dette lag.
Hun vil mætte alle munde
ved naturens rige bord,
alle gode, alle onde
følger hendes rosenspor.
Kys og druer, ven og frænde,
rige gaver strør hun ud,
vi fik vellyst uden ende,
og keruben står hos Gud.
Glad som himlens sole træder dansen
gennem rummets pragt,
vandrer, brødre, uforsagt,
som en helt til sejr og hæder.
Favnet være millioner!
Glædens kys til hver især!
Brødre – over stjerners hær
må der bo en mild forsoner.
Alle klodens millioner,
sympatiens stjernebro
fører til det høje bo,
hvor en ukendt guddom troner.
Favnet være millioner!
Glædens kys til hver især!
Brødre – over stjerners hær
må der bo en mild forsoner.
Favnet være millioner!
Glædens kys til hver især!
Glæde, herlige gudinde,
funke fra Elysium,
Glæde, herlige gudinde, herlige gudinde