Jeg rejste en dejlig Sommerkvæld
Igjennem en ensom Dal.
Så blankt stod Fjeldet ved Solfadstid
Og blå var Fjorden og grøn hver Lid,
Mens Sommerluften
og Birkeduften
strøg om mig blid.
En rankvokst Jente med røde Bånd
Om Flettens vægtige Guld,
På Vangen sad med sit Strikketøj.
En Flok af Gjeder om hende fløj,
Den Vogter stille,
mens Elv og Kilde
gled uden Støj.
Hvad mon hun tænkte den Jente rank
I Somrens drømmende Kvæld?
Alene, ene i Dalen trang!
Mon Længslen ej over Fjeld sig svang?
Tys, Luren svarer!
Mod Fjeldet farer
en Vemodsklang.